Telefon: 46 49 61 03       E-mail: junckerhaven@gmail.com       Se også: www.svømmesø.dk og www.finesda.dk

Vand i bevægelse - Springvand, Vandfald, vandløb, Vandsten

​Lyd og stemning i haven

Drømmer du om vand i haven og særligt om at få det i bevægelse, så kan det løses på mange spændende måder Som springvand, et rislende vandløb eller måske brusende vandfald til mindre vandsten med sagte rislen. 

Uanset løsning skal strømmen af vand afstemmes og arrangementet laves så naturligt som muligt så det falder ind i resten af haveanlægget.  

Personlig kontakt​

Vi har i Junckerhaven skabt mange spændene og helt individuelle løsninger igennem årene​ - se eksemper nedenfor

Kontakt Lars Juncker på 46496103 eller junckerhaven@gmail.com

Springvand i haven

Giver liv og lyd i havebassinet, se vores eksempler nedenfor.

Et springvand i haven består i det væsentligste af en pumpe, der føder en dyse. Springvandsdysen afgør vandets visuelle udtryk, hvor vandet kan opleves som kaskader, klokker, kugler, vifter eller som en skumsøjle.
Vandsten i f.eks. forarbejdet eller uforarbejdet granit placeres som et dekorativt element i vandet med udløbet over vandspejlet.

Arbejdsmetode
Den enkle springvandsinstallation sker ved blot at montere springvandsdysen direkte på pumpen. Pumpe og dyse nedsænkes til et stabilt plateau i vandet, og der tændes for strømmen. Ledningen må da skjules bedst muligt i bassinkanten, således at den er let at tage op, når pumpen med dysen renses eller optages til vinteropbevaring.

​​

Vil du vide mere om springvand i haven ?

Kontakt anlægsgartnermester Lars Juncker på tlf. 46496103 eller 20996103 - info@junckerhaven.dk

eller se vores samarbejdspartner Hans Jørgen Pedersens´s hjemmeside www.aqaulogik.dk

Vandfald i haven

Se nogle af vores flotte vandfald i haven i billedserien nedenfor

Vand i bevægelse ses i naturen som vandfald og vandløb. I haven optræder der sjældent en naturlig kilde, og vandet må derfor transporteres fra A til B eller recirkuleres med en pumpe for at skabe bevægelse.

Et vandfald kan opbygges med ensartede fald eller som et helt naturligt fald. Vandfaldets udseende bør nøje afstemmes med bassinets design og materialevalg. For at et vandfald falder naturligt ind i anlægget, skal det i de fleste tilfælde indbygges i en omkringliggende masse, f.eks. jord, sten og planter. Står vandfaldet “alene”, kan det let komme til at virke opstablet og kunstigt. Vandfaldet vil uvilkårligt være det element, der tiltrækker mest opmærksomhed på grund af vandets bevægelse og lyd, og placeringen er derfor vigtig. Det mest naturlige er at placere vandfaldet, hvor det ses mest, men der er i så fald ikke overladt så meget til fantasien.

Placer evt. vandfaldet i haven, så det ses fra en anderledes synsvinkel i haven, eller så det ses fra et bestemt vindue i huset eller et andet opholdssted. Et vandfald i haven kan også placeres et skjult sted, hvor man skal gå på opdagelse for at opleve vandfaldet. Hvis vandfaldet ligger et stykke fra bassinet, er det oplagt at etablere et vandløb, hvor man lader vandet løbe retur til bassinet. I et sådant anlæg skal vandet recirkuleres med en cirkulationspumpe

Vil du have Vand i Bevægelse i dit anlæg, så har vi den fornødne erfaring

Kontakt Lars Juncker på tlf. 46496103 eller 20996103 - info@junckerhaven.dk

Vandløb i haven

Se nogle af de flotte vandløb i haven vi har lavet i billedserien nedenfor

​​

I naturen forbinder vandløb bl.a. vore søer, og på samme måde bør vandløbet være forbindelsesled for vandet i haven. Et vandløb kræver ikke de samme niveauforskelle som et vandfald. Blot en mindre hældning i terrænet er nok til, at et vandløb kan fungere og er berettiget.

I naturen kender man som regel ikke selve udløbet, der føder søen. I haven bør selve udløbet heller ikke umiddelbart serveres for beskueren, men være skjult mellem f.eks. træer og buske – medmindre vandløbet fødes af et vandfald.

Et vandløb, der løber i ens rektangulære forløb som en vandrende med svag hældning, med kantelementer og fast bund i granit eller beton er også en mulighed, når bassinets formgivning er rektangulær.

Opbygningen af en sådan vandrende udføres i det store hele som et bassin med hårde kanter. Husk blot, at vandet kan løbe baglæns under vandrenden, og sørg for, at pumpens ydelse kan reguleres, så vandtilførslen dermed kan styres.

Materialer

Som hård kant i et naturligt vandløb anvendes oftest dekorationssten i varierende størrelser. Som blød kant kan der anvendes klyner, laves sumpbede og etableres plantning med præfabrikeret bredvegation.

Græs kan til nød danne afslutning mod vandet. Det er meget smukt, men vanskeligt at slå langs kanten, samtidig med at græsafklip let havner i vandet. 

Faren ved den bløde kant langs vandløbet er som tidligere nævnt også den vandsugende evne. Er der blot et enkelt sted i kanten, hvor vandet har kontakt med jorden, vil dette fungere

som en hævert, og det vil hurtigt konstateres på vandspejlsniveauet.​

Blade kan også stoppe for gennemstrømningen om efteråret. Resultatet er, at vandniveauet stiger, så vandet løber ud i siderne.

Granitskærverne fyldes også langsomt med uorganisk og organisk materiale, og resultatet er også her, at vandet stemmer op. Sørg derfor for, at selve vandets løb ligger i en fordybning. At have et 3-5 cm lag granitskærver i bunden af vandløbet betyder også, at vandet først skal finde vej gennem hulrummene, inden det stemmer op og løber

“synligt” på overfladen. Det kræver således en større gennemstrømning og dermed en pumpe med større vandkapacitet. Når skærverne efter nogen tid er fyldt, vil man opdage, at vandet bliver langt mere

synligt og dermed løber i et langt højere niveau end forventet – her er den dybe konstruktion af vandrenden igen en fordel.

Vil vide mere om konstruktionen af vandløb - køb bogen Vand i H​aven, Politikens forlag

Drømmer du også om et vandløb

Kontakt Lars Juncker på tlf. 46496103 eller 20996103 - info@junckerhaven.dk

Vandsten i haven

Se nogle af de flotte vandstensarrangementer Junckerhaven har lavet i billedserien nedenfor

En vandsten i haven fødes med vand efter samme principper som et springvand. En stenhugger kan bore et hul igennem stenen i 32 mm diameter, hvori en 32 mm flexslange skubbes i. De øverste ca. 10 cm i stenen skal have en huldiameter på 50 mm, for at vandet ikke skal stå ud i en stråle, men fordele sig jævnt over vandstenen. Når vandstenen placeres, skal der naturligvis tages højde for, at vandet “flyder” over hele stenen, ved at den forarbejdede sten står i fuldkommen vater.

Det kan være nødvendigt at lade pumpen køre for at tilpasse vandstenen i sit korrekte og stabile leje. En uforarbejdet natursten med hul justeres bedst, når vandet løber. En pumpestørrelse, der yder 3000-5000
liter i timen, er som regel hensigtsmæssig

Vil du vide mere om vandsten i haven

Kontakt Lars Juncker på tlf. 46496103 eller 20996103 - info@junckerhaven.dk

eller vores samarbejdspartner Hans Jørgen Pedersen´s hjemmeside www.agualogik.dk

vi arbejder med

Junckerhaven ApS   Rødbøggard   Smedebakken 3, 4330 Hvalsø   Tlf.: 46 49 61 03   Mobil: 20 99 61 03   Fax: 46 49 61 20   CVR: 25 65 05 14   E-mail: junckerhaven@gmail.com