Telefon: 46 49 61 03       E-mail: junckerhaven@gmail.com       Se også: www.svømmesø.dk og www.finesda.dk

Koibassiner med fisk

Hvilke fisk hvor

Til havebassiner med relativt simpelt mekanisk/biologisk filter, blandet vegetation og fisk er guldfiskefamilien nok de mest velegnede. Deres latinske navn er Carassius Auratus. Familien indeholder flere varianter af farver såvel som former. Til det naturlige bassin er de 3 typer der er kendt i Danmark under nedenstående navne de mest velegnede;

Guldfisk, common med kort hale eller Guldfisk, Comet med lange finner,  Sarasa, som er rød og hvid
Blå Shubunkin som har sort eller blå bund med rød og hvid pigmentering. For samtlige varianter gælder, at de er udsprunget af den almindelige karudse (Carassius carassius ) som kendes fra stillestående vande i Europa til Asiens langsomme floder.
I sine opdrættede og spraglede former er Guldfisken formentlig fremavlet i Kina omkring år 250-420 og kom senere til Europa i 1700 tallet. De tidligste dokumenterende skrifter er fra Sung dynastiet i årene 960-1279 hvor de beskrives som husdyr til damme.
Guldfiskene er på grund af deres fortid som Karudse let, at holde og få til at yngle i Danske havebassiner med god vegetation og god vandkvalitet. De fleste af ungerne er efter klækningen ofte mørkegrønne og ligner små Karudser, men kan senere skifte farve til forældrenes.


  • Størrelse: 25-30 cm. (max 64 cm. 3 kg. )
  • Alder: ca. 10-20 år.
  • Normal temperatur område for levevis. 2-22 °C


Karper, Koi, Nishikigoi

Koien er en af de flotteste og mest spændende fisk man kan have i bassinet. De bliver af englænderne også kaldet ”De levende Juveler”. Det henfører både til deres intense og klarefarver, men også til de priser som topkvalitet Koi kan komme op i. Det er også en af de fisk som bliver størst og som kræver mest vedligehold af bassinpasseren. Koier spiser meget, de roder meget i bassinet og de vokser meget, men de er også nogen af de fisk som er lettest at få tamme.
Ønsker man at pryde sit bassin med de flotte Koi skal man huske, at der stilles særlige krav til både den mekaniske og biologiske del af filteranlægget
Koiens latinske navn er Cyprinus carpio carpio lige som den naturlige spejl- eller skæl-karpes.
Ordet Koi kommer fra det Japanske Nishikigoi som betyder brokarderet eller spraglet karpe. Nishikigoi benyttes stadig, men er i daglig tale over hele verden forkortet til Koi.
Som navnet antyder, er koiens oprindelse fra Japan hvor den er forædlet og videreudviklet fra de vilde karper. Karper lever ikke naturligt i Japan, men kommer oprindeligt fra stille floder og mudrede søer i Asien. I år 1300 til 1500 er de kommet til Centraleuropa formodentlig med Romerne og karper er i dag udbredt over hele verden.
Karperne er beskrevet i Danmark i 1560, hvor Peder Oxe skulle være en af hovedkræfterne bag munkenes opdræt af karper i søer og voldgrave til brug som konsumfisk.
Netop brugen af karperne som konsumfisk fik dem til den lille meget højtliggende provins i det nordlige Japan, Niigata. Her var en bondekultur som overvejende levede af at producere ris og grønsager. Om vinteren blev de let lukket ude fra omverdenen i månedsvis når store mængder sne omsluttede bjergene. Da de med karpeopdræt kunne se en mulighed for at få et protein tilskud om vinteren med fiskene og samtidig kunne gøde risene ved at producere karperne i de øverste af deres terrassebyggede mudponds var ideen hjemme. Ved tilfældighed og indavl af karperne da de benyttede den samme fiskestamme igen og igen uden tilførsel af nye fisk, udvikledes de første farver på karper og Nishikigoien var til. Omkring 1870 kom den første rød/hvide Koi (Kohaku) til. De blev formentlig holdt som kæledyr af de forskellige opdrættere for først i 1914 hvor der var en stor udstilling i Tokyo kom de spraglede Koier til offentlighedens kendskab.
Udstillingens formål var at vise særlige unikke ting fra de forskellige provinser. Det siges, at efter udstillingen var slut, kom nogen af koierne til at bo på kejserens palads i Tokyo. Først i 60erne kom Koierne mere almindeligt ud af Japan, på grund af en i dag, så hverdagsagtig opfindelse som plasticposen.

  • Størrelse: Op til 130 cm. Oftest kun 60-70 cm.
  • Alder: Maksimum er sværd at fastlægge, men oftest 20-45 år
  • Ideal temperatur for naturlig karpe: 3-32 °C for Koi 8-30 °C.

De Koier der forhandles i dag er alle opdrættede i varme og ideelle forhold. De største producerende lande er Japan, Kina og Israel. Blandt andet derfor er Koierne i dag ikke så stærke som de naturlige karper og må passes med nogen større omsorg og påpasselighed.

Græskarpe

Se afsnittet om naturlig algebekæmpelse.


Emde (Rimte), Sølvemde, Guldemde, Blåemde

Emden, eller Rimten som den hedder på Dansk (latin: Leuciscus idus), er i sin natur en stimefisk som gerne opholder sig i fersk eller brakvand, gerne med let strømmende vand. Den er en overfladefisk som mens de er små gerne går på jagt på lavt vand efter myggelarver og lignende. Når de bliver større springer de ofte efter flyvende insekter, som natsværmere og kobbersmede.
Rimtens udbredelse er oprindeligt fra Donau og er siden udbredt til det nordlige Europa og det centrale Asien. I deres kulturvarianter, som Guld-emde og Blå-emde findes de i det meste af verdenen. Sølv-emde er et salgsnavn for den naturlige farvevariant.
Emden stiller samme krav til filter og vandkvalitet som guldfisk. Dog anbefales det at hæve iltindholdet om sommeren, hvor vandet er varmt og iltindholdet daler.

  • Størrelse: almindeligt 25-45 cm. (max 76 cm. 4 kg. )
  • Alder: ca. 10-15 år.
  • Normal temperatur område for levevis. 4-22 °C


Stør, Sterletter, Diamantstør, Albinostør

Ide senere år er bassinerne der bygges herhjemme blevet større og større. Dette giver god mulighed for også at hold Stør i bassinet. Stør kræver meget plads og god vandkvalitet. Desuden er Størens foder meget proteinrigt, hvilket stiller store krav til filteret. For at holde Stør tilfredsstillende bør bassinet etableres som til Koi. Samtlige Stør typer er bundfisk som søger deres føde med fire skægtråde der er afsat lidt nede under snuden. De er dog meget madglade og kan nemt lokkes til vandkanten ved fodring. De svømmer konstant, men er dog mest aktive i tusmørke.

Der er mange varianter af stør, men samlet for dem alle, bliver de fleste med tiden meget store. F. eks den Sibiriske Stør (Acipenser baerii baerii) bliver op til 2 meter og kan veje op til 100 kg. Det gælder tilsvarende for Diamantstøren (Acipenser gueldenstaedtii ).
Kniber det med pladsen kan valget evt. falde på en Sterlet (Acipencer ruthenus ) som ”kun” bliver ca. 125 cm. Med en vægt på omkring 16 kg. Man skal huske at Størerne er aktive ned til frysepunktet, hvorfor de i modsætning til de fleste andre bassinfisk, skal fodres til vandet er tæt på frysepunktet.

Sude, Guldsude

Suden (Tinca tinca) er en typisk bundfisk som kan være svær at se i bassinet da den holder sig til det dybe vand det meste af dagen. Kun i skumringen eller ved fodring vil de ses aktive i overfladen i søgen efter mad. Den udbredelse stammer fra stillestående søer med tæt bundvegetation i Mellemeuropa og Østeuropa. Suden har nok de smukkeste øjne af alle bassinfisk. Kulturformen af Suden, som sælges under navnet Guldsude, bør nok anbefales til bassinet, da den er lettere at se og sjældent vokser så hurtigt som den naturlige variant.


  • Størrelse: 30-45 cm. (max 70 cm. 7.5 kg. )
  • Alder: ca. 8-15 år. ( max. 30 år. )
  • Normal temperatur område for levevis. 4-24 °C

Bitterling

Bitterling (Rhodeus sericeus) er en spændende lille meget farvestrålende bassinfisk. Den stammer fra Mellemeuropa En interessant levevis ved Bitterlingen er, at den for at formere sig skal lægger sine æg inden i en levende Dammusling. Æggene vil i muslingens skaller ligge i et trygt og godt iltet kammer uden risiko for at blive spist af rovfisk eller vandinsekter. Hannen er mere farverig end hunnen. Hunnen har en ca. 2-3 cm. langt læggerør, som benyttes til at lægge æg i muslingerne. Er det en varmt forår og muslingerne er tilstede er Bitterlingen flittig til at yngle.

  • Størrelse: ca. 6-8 cm. (max 11 cm. )
  • Alder: ca. 4-5 år.
  • Normal temperatur område for levevis. 4-24 °C

Andre mulige bassinfisk

Skaller (Rutilus rutilus)
Elritser (Phoxinus phoxinus)
Solaborre (Lepomis gibbosus)
Grundling (Gobio gobio)

Andre bassinbeboere

Krebs​

Flodkrebsen (Astacus astacus) er et spændende supplement til de andre bassinbeboere. Dens oprindelse er det centrale og nordlige Europa. Flodkrebsen er et oprindeligt dyr i den Danske fauna, hvilket også gør, at da de kan forlade bassinet i fugtige nætter og vandre ud i naturen er det kun er den oprindelig Danske type som må udsættes og f.eks. ikke de Nordamerikanske signalkrebs. Flodkrebsen er stort set altædende. Som små spiser de plante- og dyre- plankton. Med alderen spænder føden fra døde blade og plantedele til kadavere. Kransnålalge og Kildemos er deres foretrukne planteføde. Flodkrebsen kræver vandet er iltrigt, at pH-værdien ligger mellem 6,5 og 8 og at der er gemmesteder til når de skifter ham. De ellers generelt temmelig hårdføre, dog kan ikke tåle salt i vandet og bunddræn vil de sandsynligvis forvilde sig ned i.


  • Størrelse: ca. 9-11 cm. (max 12 cm. for hunnen, 16 cm. for hannen )
  • Alder: ca. 8-15 år. ( max. 20 år)
  • Normal temperatur område for levevis. 2-22 °C

Muslinger​

En af de mest benyttede muslinger i havebassiner er Dammuslingen. Den er let at holde, man skal dog være klar over, at selv om den hverken har lemmer eller øjne kan den sagtens flytte sig. Den har en meget veludviklet muskel, som kan fungere som et springaggregat. Med denne ”fod” kan muslingen flytte sig fra sted til sted. Om vinteren foretrækker den at komme ned på det dybeste og om sommeren på lidt lavere vand, hvor der er lettere tilgang til føde. Den bedste måde at fastholde dammuslingen på et sted, er at give den en så naturlig bund som muligt. Det kan simpelt anlægges med en beholder med groft sand, hvor muslingen vil grave sig delvis ned. Beholderen skal stilles et sted hvor der er godt iltet og hvor der kommer en rolig bevægelse af planktonholdig vand forbi.
En Dammusling på 6 cm. kan filtrere ca. 100 liter bassinvand i døgnet. I forbindelse med formering i efteråret, kan man blive udsat for at de nyklækkede larver sætter sig på ens arme hvis man f.eks. er i gang med bassinets efterårsrengøring. Enkelt kan risikere at få en allergisk reaktion.

  • Størrelse: ca. 12-18 cm. (max 23 cm. )
  • Alder: ca. 10-15 år. (max 20 år.)
  • Normal temperatur område for levevis. 4-22 °C


Salamander, frøer og tudser

Ønsker man at få besøg i bassinet af padder og krybdyr er det væsentligt at bassinet er opbygget så naturligt som muligt. De fleste padder og krybdyr, som salamander og frøer foretrækker at bassinet er planterigt og at store dele er lavvandet med roligt vand. En god ide til at kombinere det gode fiskebassin med et paddebassin kunne være at etablere to bassiner med sammenhæng. Derved kunne man have et rodzone-bassin til padderne med stor planterigdom og langsomt strømmende vand og et fiskebassin med et velfungerende mekanisk/biologisk filteranlæg

vi arbejder med

Junckerhaven ApS   Rødbøggard   Smedebakken 3, 4330 Hvalsø   Tlf.: 46 49 61 03   Mobil: 20 99 61 03   Fax: 46 49 61 20   CVR: 25 65 05 14   E-mail: junckerhaven@gmail.com